MØD TEAMET

Vi er et lille og tæt hold, som holder til på Finsensvej 6 på Frederiksberg. Vi trives godt i et uformelt arbejdsmiljø præget af humor og godt sammenhold. Vores ønske er at sikre høj kvalitet og etik, og vi stræber efter at have et personligt og tillidsfuldt forhold til kunder og samarbejdspartnere. Og så byder vi selvfølgelig altid på en kop kaffe, hvis du skulle kigge forbi.

Kim Skytte Graae

Seniorkonsulent og fundraisingekspert
kim@onlinefundraising.dk
Tlf: 22 11 11 63‬

Kathrine Nyboe Flindt

Konsulent
kathrine@onlinefundraising.dk

Nikolaj Gammelmark

Tech lead og scrum master

Christian Laugesen

Product Owner og migration

Mohammed Hussain

Senior Java backend-udvikler

Immanuel Storm Lokzinsky

Frontend-udvikler

Nicolaj Rasmussen

Senior backend-udvikler

Mads Schou Olesen

Supportkonsulent og multimediedesigner

Jacob Falk

Frontend-udvikler

Adam Negaard

Junior backend-udvikler

STEPHAN VIFTRUP

Direktør og seniorkonsulent

Stephan brænder for at hjælpe velgørende organisationer samle endnu flere penge ind igennem god brug af digitale virkemidler. Hans styrke er optimering og synergi på tværs af betalingskanaler, systemer og hjemmesider.

Med en uddannelsesbaggrund i filosofi, politik og økonomi har Stephan lært at gå rundt om problemer og positioner for at se dem fra nye vinkler. Den tilgang har han taget med sig, når han i dag begiver sig omkring i det digitale landskab, der omgiver betaling og konvertering, for at finde den helt rigtige rute for os, vores kunder og leverandører.

Stephan er vokset op med frivillighed og civilsamfund og støtter gerne dem, som kan løse et vigtigt problem, fordi deres tilgang er bedre end det offentlige eller private. Og så har Stephan gerne et velvalgt brætspil med i tasken til at sætte gang i hyggen.

Kim Skytte Graae

Seniorkonsulent og fundraisingekspert

 Med 15 års erfaring er Kim bureauets garvede fundraiser. Kim har en stærk evne til at analysere komplekse fundraisingprocesser. Denne viden bruger han til at lave kreative, nytænkende og effektive kampagner, der optimerer afkastet og mindsker afgangen af medlemmer. 

Kim ser muligheder, og det er netop derfor, hans kampagner virker: Han ser, hvordan en kampagne i virkeligheden er en mulighed for giveren. Kim har kastet sig over digital fundraising, fordi det giver ham energi at hjælpe organisationer med at sætte strøm til deres mærkesager. 

Selv støtter Kim organisationer, der lader ham gøre noget konkret og enkelt for at løse en kompliceret sag: at give en ged og afhjælpe fattigdom, eller købe 1m2 dansk natur og sikre biodiversitet.

Christel Lundt Simonsen

Konsulent

Christel er teamets CRM-geni og lidt af en datadetektiv, der både har styr på de tekniske detaljer og det store overblik. Hun sørger for, at organisationer slipper for det manuelle arbejde og får fuldt udbytte af OnlineFundraisings funktioner. Med 15 års erfaring inden for CRM og IT-projekter, er Christel garant for god support, og hun kan finde rundt i den mest rodede data.

Når Christel ikke jonglerer med data, finder du hende gerne med hænderne i et kreativt projekt eller med sin boremaskine. Som den handywoman hun er, er hun nemlig altid klar til at blive sat i aktion, hvis nogen mangler en til at sætte en hylde op.

Selvom Christel har rejst det meste af verden rundt, er det især de nære sager, der betyder noget for hende, og overskriften på de projekter, hun støtter er gerne børn og sygdom.  

Nikolaj Gammelmark

Tech lead og scrum master

Som udviklingsholdets tech lead og scrum master er Nikolaj teamets schweizerkniv, som både kan lide at have fingrene i koden og i forretningen. Han står klar til at sikre, at teamets udviklingsprojekter kører på skinner, samtidig med han har øje for alles ve og vel, både blandt sine kollegaer og i verden omkring sig. 

Når Nikolaj ikke arbejder med sprints og deadlines, hjælper han bl.a. frivilligt mennesker, der ønsker at komme ud af deres misbrug. Hans hjerte banker desuden særligt for udsatte børn, og når han vælger at støtte en sag, er det et pejlemærke for ham – foruden ønsket om at kunne se den forskel, hans støtte gør.

Nikolaj har en ja-hat, som han hiver frem med jævne mellemrum. Han er nemlig ikke bange for at tage en udfordring op – om det så er at løse komplekse udviklingsproblemer eller at være underholdningsindslag til en fest.

Christian Laugesen

Frontend-udvikler

 Christian er OnlineFundraisings uundværlige frontend-udvikler. Han står for design, videreudvikling og optimering af OnlineFundraisings webløsninger.

Med en uddannelsesbaggrund i teologi og socialt iværksætteri og mange års erfaring som frivillig i forskellige organisationer faldt det Christian helt naturligt, at han skulle arbejde med social økonomi. Han går langt for at hjælpe de mange frivillige og professionelle ildsjæle i landets almennyttige og velgørende organisationer, når det kommer til digital fundraising, så de har mere tid til det, de nu gør bedst.

Selv støtter Christian gerne patientforeninger, der tager sig af nogen han kender, og organisationer, der arbejder med mennesker på gaden og dem med psykiske udfordringer.

Vi andre skal stå tidligt op for at følge med Christian, i samtalerne ved frokostbordet såvel som på cykelstien: Christian cykler lynhurtigt og leverer jokes endnu hurtigere.

Mohammed Hussain

Senior Java backend-udvikler

Mohammed er en del af back-end-holdet, hvor han med sit skarpe tekniske blik er med til at udvikle OnlineFundraisings platform. Han brænder for at programmere, og for ham er det at udvikle en måde at kanalisere sin kreativitet på.

Med sin ingeniørbaggrund i IT fra DTU er Mohammed stærkt drevet af at forbedre og skubbe opgaver ud over målstregen. Det betyder desuden meget for ham at kunne se, hvordan slutbrugeren har gavn af systemet – og hvordan det i sidste ende bidrager til NGO-økosystemet.

Når Mohammed ikke er på arbejde hos OnlineFundraising, er det især konen og datteren i Valby, han hygger om. Derudover har han både gang i en del hobby- og programmeringsprojekter foruden at være inkarneret Brøndby-fan.

Selv støtter Mohammed først og fremmest forældreløse børn.

Cecilie Aspevik

Konsulent

Cecilie er med sit skarpe sproglige blik er med til at løfte OnlineFundraisings kommunikationsindsats som en kommakyndig sparringspartner og skribent af nyhedsbreve, blogs og andet godt.

Cecilie har en baggrund i kommunikation og brænder for kommunikation, der gør en forskel. I øjeblikket læser hun sin kandidat i Applied Cultural Analysis på Københavns Universitet, som giver hende mulighed for at dyrke sin interesse for mennesker og kultur.

Selv støtter Cecilie først og fremmest organisationer, som arbejder for sager, der berører hende og hendes nærmeste, eller som kæmper mod ulighed og undertrykkelse. Hun værdsætter også en tydelig målsætning og kommunikation – og ikke mindst transparens i forhold til, hvad hendes penge går til.

Cecilie har boet i London i fire år, og hun har taget en forkærlighed for beer gardens og afternoon tea med hjem.

Immanuel Storm Lokzinsky

Frontend-udvikler

Immanuel er en af de vigtige spillere på vores frontend-hold, hvor han optimerer og forfiner arkitekturen i vores webløsninger. Med sin baggrund som datamatiker og softwareudvikler gør Immanuel en dyd ud af at være en vigtig brik for OnlineFundraising.

Som NGO-entusiast er det vigtigt for Immanuel at arbejde et sted, der kæmper for en større sag. Han bruger også sine kompetencer som frivillig og er aktiv hos Red Barnet Ungdom. Han er ikke bleg for at møde nye ansigter og deltager ofte i arrangementer hos Jødisk Ungdom. 

Når Immanuel selv støtter en organisation eller sag, er det vigtigt for ham at have en personlig interesse og forståelse for sagen. Han interesserer sig for politik og internationale relationer og har senest rettet sin energi mod at støtte krigsramte i Ukraine.

Den opmærksomme har måske spottet Immanuels polske efternavn. Men på trods af navnet har han faktisk ingen polske rødder.

Nicolaj Rasmussen

Senior backend-udvikler

Nicolaj er OnlineFundraisings cykelentusiast, som navigerer sikkert og elegant gennem al slags terræn. Han tager hellere end gerne en teknisk udfordring op, og det motiverer ham at se, hvilken værdi hans arbejde skaber for organisationerne.

Det er Nicolajs drive at gøre en forskel. Som den vaskeægte data-mand, han er, er det vigtigt for ham, at den forskel kan demonstreres. Derfor har han netop for øje, at en organisation kan være konkret omkring den forskel de gør, når han selv vælger at støtte en sag.

Og helt som vi kender ham i yndlings-t-shirten, der siger “trying my best”: Nicolaj gør altid sit bedste – til stor glæde og gavn for teamet.

Mads Schou Olesen

Supportkonsulent og multimediedesigner

Som vores skarpe supportkonsulent er Mads manden, der sørger for, at både nye og eksisterende kunder får den hjælp, de har brug for. Med sin baggrund som multimediedesigner hjælper han med alt fra opsætning af formularer til små mirakler med CSS og JavaScript.

Mads sætter en ære i at hjælpe organisationerne helt i mål med deres projekter og ikke mindst sikre, at løsningerne matcher kundernes stil og behov. Når han selv støtter gode sager, er det ofte garderforeninger eller UNICEF, der får hans opbakning – især efter en snak med en engageret facer.

Mads bruger en del tid i Parken, hvor han hepper på FCK. Og så har hans tid i Livgarden tydeligvis givet ham et ekstra skud disciplin: Han kan nemlig genkende alle verdens flag på et splitsekund og løse en Rubiks terning på imponerende 42 sekunder.

Jacob Falk

Frontend-udvikler

Vores frontend-udvikler Jacob er teamets UX-mester, som sikrer, at alt ikke bare fungerer, men også ser lækkert ud. Med en baggrund som grafiker og autodidakt udvikler har han en særlig evne til at få design og funktionalitet til at spille sammen, så vores kunder får den bedst mulige brugeroplevelse.

Jacob nyder at være en del af et hold, hvor vi sammen skubber tingene fremad. Det, der især driver ham, er at se sine løsninger gøre en reel forskel for organisationer, der arbejder med vigtige formål. Miljøorganisationer og sager, der hjælper mennesker i nød, ligger hans hjerte nær, og det er derfor typisk dem hans støtte går til.

Når Jacob ikke jonglerer kode og design, finder du ham på Nørrebro med sin kæreste og deres franske bulldog, Buddha. Han havde også engang et marsvin ved navn Holger, men det er en historie til en anden gang. Jacob er desuden kunstelsker, filmfan og koncertgænger med en lille, men nøje udvalgt vinylsamling. Når tiden tillader det, fordyber han sig også gerne i brætspil, computerspil eller maler figurer.

Adam Negaard

Junior backend-udvikler

 Adam bidrager med teknisk snilde og hjælper med at udvikle vores backend-teknologi. Adam har det med fundraising, som han har det med programmering; han ser det som ren magi, at vi kan gøre en forskel ude i verden uden at være fysisk til stede.

Det var samme følelse af magi Adam oplevede, da han som barn iagttog sin far programmere ­– noget som senere hen udviklede sig til både en faglig og personlig interesse. Adam interesserer sig også for, hvilken rejse brugeren er igennem, så han kan tænke det hele vejen bagud til det tekniske.

Til dagligt læser Adam Softwareudvikling på IT-Universitet i København, og når han har brug for en pause fra teknologiens verden, skifter han blandt andet skærmen ud med frisk luft og lange gåture i naturen.

Selv støtter Adam sager, som han har et personligt forhold til. Og så giver han hellere end gerne lidt til raslebøssen, hvis han møder en indsamler, der taler godt for sin sag.

Hvor digitalt modne er I?

Hvilke løsninger bruger andre velgørende organisationer?
Det har vi undersøgt!

Få den digitale modenhedsanalyse og bliv klogere på, hvilke løsninger de andre bruger. Hvad udfordrer, når vi tager de digitale briller på?

Du tilmeldes samtidig vores nyhedsbrev, så du også fremover kan holde dig opdateret på de nyeste trends og tendenser inden for fundraising. 

Vi målretter indholdet af nyhedsbrevet baseret på dit kundeforhold, email- og webadfærd og deltagelse i events. Læs mere i vores
Privatlivspolitik