Kenneth Kamp Butzbach fra ISOBRO

Hvordan kom du til at arbejde fuldtid med fundraising?

I 2002 var jeg flyttet til Århus, fordi jeg troede det var der, jeg skulle finde kærligheden. Da jeg så, at Folkekirkens Nødhjælp søgte unge mennesker til gadehvervning, øjnede jeg en god mulighed for at møde nye mennesker og ovenikøbet tjene nogle penge. Samtidig havde Fogh-regeringen netop lavet de første nedskæringer på u-landsbistanden, og det satte mit blod i kog. Så uden helt at vide, hvad gadehvervning betød, følte jeg, jeg kunne slå tre fluer med ét smæk ved at søge det job. Sådan gik det til, at jeg blev en del af det første hold af facere i Folkekirkens Nødhjælp.

Efter et år flyttede jeg tilbage til København, hvor jeg ret hurtigt gik op på fuld tid og blev først bykoordinator og siden landskoordinator for face2face i Danmark. Herefter har jeg lavet et hav af ting inden for fundraising: Jeg startede telemarketing op internt i Folkekirkens Nødhjælp, hvor jeg senere blev Indsamlingschef og til sidst Engagementschef.

Hvordan var det at være med til at starte face2face op hos Folkekirkens Nødhjælp?

Det var lidt rock n’ roll. Der var ikke så meget, der var sat i system, og vores ledere havde ikke selv prøvet det. Da jeg startede på gaden, var folk nysgerrige og interesserede. Det har nok ændret sig til at blive hårdere i og med, at de fleste danskere har haft den samtale én, eller to eller tre gange. Men på det tidspunkt var det næsten lidt for nemt. Vi var især to, som havde rigtig gode resultater, og vi smittede af på projektet i årene efter, tog ledelsen og udviklede programmet til at blive større og større.  

Én ting er at have teoriforståelsen, en anden ting er selv at mærke, hvor folks forskelligheder er. Jeg tror, at når man kombinerer teorien med den erfaring, så har man bedre mulighed for at applicere teorien til virkeligheden.

Hvad var de vigtigste erfaringer, du har taget med dig fra den tid?

Der var en ret stor forskel mellem, hvordan organisationen kommunikerede i deres materiale og kampagner, og den måde befolkningen forstod den verden, som vi kommunikerede om. Vi havde tendens til at tale for meget til os selv og forstod for dårligt, hvordan eller hvor lidt befolkningen forstod det, vi talte om. Derfor havde vi svært ved at ramme målgruppen på den stærkest mulige måde.

En dygtig facer var én, der lærte sig de forskellige typer, man mødte hos befolkningen, og kunne oversætte organisationens officielle kommunikation til de typer. Det lærte man ved at stå time efter time i samtale efter samtale og forsøge på forskellige måder at kommunikere organisationens officielle budskaber ind i en forståelsesramme, som var forskellig fra menneske til menneske.

I dag er organisationerne blevet bedre til det af flere grunde. Én af grundene er de sociale medier, hvor man hurtigt kan få en respons på, hvordan ens budskaber bliver modtaget, ligesom man har fået mulighed for at lave differencieret kommunikation på e-mail og sms. En anden grund er, at der er kommet flere som mig, der selv har prøvet face2face, telemarketing eller lignende. For én ting er at have teoriforståelsen, en anden ting er selv at mærke, hvor folks forskelligheder er. Jeg tror, at når man kombinerer teorien med den erfaring, så har man bedre mulighed for at applicere teorien til virkeligheden.

Hvad er den største sejr fra din tid som fundraiser?

Nogle af mine sidste år i Folkekirkens Nødhjælp udviklede og opstartede vi Wefood, Danmarks første butikskæde med overskudsmad. Det var en helt ny aktivitet i Danmark, som dog trækker på nogle kendte elementer i form af butiksdrift og frivillige og samtidig spiller ind i nogle nye tematikker omkring madspild og verdensmålene. Hvordan hænger de ting sammen, og hvordan kan man bruge det momentum i befolkningen, der er omkring madspild, til at sætte fokus på verdens fattigste? Det er et koncept, som nu også er i Finland, og som de kigger på i Norge. Det er jeg meget stolt af.

Man får en god følelse i maven, når man har været med til at rykke den store verden en lille smule, og det gør, at man får lyst til at gøre mere næste gang.

Du er også kendt som tryllekunstneren Tryllerut. Hvad har trylleri og fundraising til fælles?

Forhåbentlig har de ikke snyd og bedrag til fælles! I modsætning til trylleri er det etiske og transparente helt essentielt for fundraising. Det er også en af grundene til, at jeg er rigtig stolt af at være hos ISOBRO, som arbejder med at højne det etiske niveau på tværs af branchen.

På den anden side efterlader godt trylleri modtageren med en god følelse af gerne at ville have mere, og det samme gør god fundraising. Det tror jeg er vigtigt at have for øje, når vi arbejder med fundraising: Vi skal kigge på, at vi faktisk kan gøre folk glade på den lange bane – for fundraising kan desværre også gøre det modsatte. Når man bliver trukket i salgsmæssigt og trykket på den dårlige samvittighed, så bliver den gode følelse mindre. Men når vi giver folk en mulighed for at donere til noget, der giver mening og gør en forskel, så bliver de faktisk glade – meget mere glade, end de gør for andre typer forbrug. Man får en god følelse i maven, når man har været med til at rykke den store verden en lille smule, og det gør, at man får lyst til at gøre mere næste gang. Ligesom god trylleri efterlader god fundraising én med en god følelse, der gør, at man gerne vil have mere.

Hvad er afgørende for, at du selv vælger at støtte en organisation?

Sagen, troværdigheden og effektivitet. Der er nogle sager, jeg synes er vigtigere end andre, og som jeg derfor hellere vil støtte end andre.

Herefter handler det om organisationens troværdighed, og hvis der er to organisationer, som begge er troværdige, vil jeg vælge den, der er mest effektiv, så min donation gør mest mulig forskel. Jeg kan dog godt gå på kompromis med effektiviteten, hvis det gælder en lille organisation, som bimler lidt med nogle ting, men som har en sag, som er vigtig, og som ingen andre har.

Hvordan vil du gerne selv betale dine donationer?

Jeg kan godt lide både at give faste donationer, så jeg føler, jeg er en del af organisationen. Samtidig kan jeg godt lide en gang imellem at støtte en kampagne, når jeg ser en sag, der betyder noget lige her og nu. For nylig har Roskilde Festival fx udgivet et Sounds like Roskilde-vinyl-boxsæt, som støtter kunstnerne, der er ramt af corona. Jeg samler på vinylplader og går på Roskilde hvert år, så det passer lige mig.

Om det er på det ene eller det andet betalingsmiddel, det er jeg ligeglad med. Som alle andre forbrugere vil jeg dog gerne have, at det skal være så nemt som muligt. Der var engang, hvor man var villig til at udfylde en lang formular, men ens tålmodighed er blevet mindre. Det er noget, jeg ved som fundraiser, men det er også noget jeg kan mærke som forbruger.

Har du selv en fundraisinghelt?

Her kan jeg ikke lade være at tænke på Herluf og Ruth Andersen. Herluf Andersen var præst, og Ruth Andersen var hans kone. I 1971 rejste de til England, hvor de handlede i en genbrugsbutik, som støttede den lokale kirkes menighedsarbejde. Det synes de, var en god idé. De åbnede den første genbrugsbutik i Århus i 1972 til fordel for Folkekirkens Nødhjælp. I de næste 40 år fortsatte de det arbejde og åbnede 80 genbrugsbutikker som frivillige. De havde fuldtidsarbejde og kørte rundt i weekender og om aftenen og skaffede frivillige.

De startede den trend, som gør, at der nu er mere end 1.000 velgørende genbrugsbutikker i Danmark fordelt på forskellige organisationer, som beskæftiger mere end 35.000 frivillige. Genbrugsbutikkerne har givet over en halv milliard alene til Folkekirkens Nødhjælp, siden Herluf og Ruth Andersen startede.

Det de gjorde, som jeg godt kan lide, er, at de tog en idé som er simpel. De gode fundraising-ideer er tit ret simple i deres kerne. Ideen om genbrugsbutikker er stjålet fra et andet marked – lige som face2face og Wefood. Jeg kan godt lide, når man som fundraiser holde øje med, hvad andre gør, twister det lidt til et dansk marked og et værdisæt, der passer med organisationen. Det var det Herluf og Ruth gjorde; De lavede danske genbrugsbutikker. Og Ruth kommer mig bekendt stadig en gang om ugen i butikken i Ny Munkegade i Århus.