Betina Hasforth fra Dansk Flygtningehjælp

Hvordan kom du til at arbejde fuld tid med fundraising?
“Lidt tilfældigt fik jeg job som studentermedhjælper i en IT-virksomhed. Her arbejdede jeg med at opdatere oplysninger i CRM-systemet, og som færdiguddannet blev jeg ansat som CRM-manager. Det var jeg glad for, men jeg blev lidt træt af bare at sørge for en større profit til en rig amerikaner. Da jeg så et job som CRM-manager i en NGO, så jeg en mulighed for at arbejde med det, jeg synes var spændende i en setting, hvor det gav mere mening for mig personligt: Det handlede fortsat om at skrabe flest muligt penge sammen, men med det formål at gøre mest muligt gavn for andre.”

Hvad giver dig energi i dit daglige arbejde?
“Jeg arbejder ikke længere kun med data og CRM, men også med kampagner og fundraising. Den kombination trives jeg godt med. Jeg synes især, det er sjovt, når mine kolleger kommer med en idé, som umiddelbart ligger uden for rammen af, hvad vi kan, og jeg så finder en måde at gøre det alligevel med de systemer, vi allerede har. Og så har jeg nogle superfede kolleger. Jeg kan godt lide at være en del af et team med nogle mennesker, der har nogle forskellige kompetencer og sammen får sat det hele i spil.”

Hvordan har din rolle været i processen med at gøre jeres landsindsamling digital?
”Mit fokus har været på, at selvom vi skulle gentænke landsindsamlingen år, så skulle vi samtidig gøre det på en måde, som passede ind i det setup, vi allerede har.

Jeg har insisteret på, at de løsninger, vi har lavet i forbindelse med landsindsamlingen, skal køre med de systemer, vi har i forvejen, og som er en del af vores hverdag. Så kører det hele lettere, og efterarbejdet bliver meget lettere.

Hvad var de største udfordringer i den forbindelse set fra dit perspektiv?
Vores største udfordring har været at aktivere alle dem, der plejer at være en del af landsindsamlingen. Det er folk, der plejer at give deres tid som indsamlere og koordinatorer. For dem handler det i høj grad om det sociale element – og hvordan gør man det digitalt? Det har ikke været let.

Normalt ved vi ikke, hvem der har puttet penge i indsamlingsbøssen, men det gør vi jo, når det er digitalt.

I endte jo med et rigtig flot resultat. Hvilke erfaringer sidder I tilbage med?
Når den nu ikke kunne blive, som den plejer, har vi med vilje brugt det her års landsindsamling som en mulighed for at teste en masse ting af. Vi står jo i en situation lige nu, hvor alting er anderledes, og derfor har man også mulighed for at sætte en ny retning, nu når alt alligevel er lidt oppe i luften. Ser situationen lige sådan ud næste år, så ved vi, hvad der virker, og hvad vi kan skalere op.

Uanset hvad så kommer de digitale ting, vi har lavet i år, helt sikkert også til at være en del af næste års indsamling. Med dem rammer vi nemlig nogle andre end dem, der gerne vil gå på gaden. Fremover skal vi kunne kombinere de ting og stå styrket.

Vi skal genbruge Tegn et hjem, for det var noget, folk var glade for. Vi har ikke haft en eneste, der har ringet ind og været sur over vores kampagne-site. Tværtimod har folk skrevet, at de synes, det var sådan en dejlig måde at være med på.

Endnu en ting, der fungerede rigtig godt, var de SMS’er, som vi sendte ud, hvor vi linkede vi til en side, hvor man kunne donere med MobilePay. Det fungerede super godt, og det er jo ikke en anonym donation. Det kommer jeg også til at bruge næste gang, jeg sender sms’er ud uafhængig af landsindsamlingen.

I år har vi behandlet både dem, der har tegnet, og dem, der har doneret, som vi plejer at behandle vores indsamlere: De har fået en tak, og de har fået rabatkoder til vores webshop. Og det er jo den store forskel, for normalt ved vi ikke, hvem der har puttet penge i en indsamlingsbøsse, men det gør vi jo, når det er digitalt.

Hvad kan andre fundraisere, og her tænker jeg især på dem, der sidder med den kreative del af kampagnearbejdet, lære fra din position som CRM-ansvarlig? Har du nogle gode råd til ting, de burde huske eller være opmærksomme på?
Når jeg får en kreativ idé, tænker jeg også altid på, hvordan de kan lade sig gøre. Nogle vil sige, at det ødelægger den kreative proces, at tænke løsningsdelen med fra start. Omvendt vil jeg sige, at det gør, at vi ret hurtigt kan vurdere, hvilke af de gode ideer, som vi også hurtigt vil kunne få eksekveret og derfor skal løbe videre med – og hvilke ideer der er så gode, at vi gerne vil løbe videre med dem, selvom det bliver en større udviklingsproces. Det kan godt betale sig, for på den måde slipper man for at bruge en masse krudt på ideer, som er urealistiske at nå inden deadline – og det er vigtigt, for vi har jo begrænsede ressourcer.

Det er også vigtigt at huske at tænke over, hvilke betalingsmidler man satser på, når man laver kampagner. Her er det vigtigt at tænke tracking ind og få noget data, vi kan arbejde videre med. Det kan være fristende, men hvis man bare knalder et MobilePay nummer på, så bliver vi ikke klogere på, hvem der giver.

Inden længe står vi med nogle andre, vi skal have til at være vores kernedonorer, og som ikke nødvendigvis reagerer på et giro-kort, en sms eller en Facebook-post.

Hvad er afgørende for, at du vælger at støtte en organisation?
Det handler frem for alt om et værdifællesskab: Er det nogen, der har en vision for verden, som jeg deler? Det kan også være ud af faglig interesse for at se, hvad de sender ud og blive inspireret – det ser fedt ud, hvad mon der sker, hvis jeg donerer? Og så donerer jeg en hel masse enkroner til os selv, når jeg skal teste, at alt virker.

Hvordan vil du gerne selv betale dine donationer?
Jeg foretrækker MobilePay. Jeg kan sagtens finde på at lade være med at betale, hvis jeg skal til at finde mit kreditkort frem. Jeg skal kunne betale fra sofaen med min telefon, hvis det er der, jeg sidder.

Hvordan forestiller du dig fremtidens fundraising? Hvilke udfordringer/muligheder tror du vil få betydning?
Det bliver en udfordring at omstille os til, at de, som bliver fremtidens givere, har nogle helt andre præferencer end, dem, vi betjener i dag. Vi skal finde ud af, hvilke kanaler de er på, og hvordan vi får dem til at give på de kanaler.

Lige nu er det ikke tvingende nødvendigt, men inden længe står vi med nogle andre, vi skal have til at være vores kernedonorer, og som ikke nødvendigvis reagerer på et giro-kort, en sms eller en Facebook-post.

Vi skal også arbejde mere med den samlede donoroplevelse: Hvad giver vi dem tilbage, når de donerer? Selvom donationer er forskellige fra køb, så skaber det købsunivers, vi er blevet vant til at være i, nogle forventninger til donationsoplevelsen. Vi er efterhånden vant til, at når vi har søgt på noget, så dukker det op alle steder, og når vi har købt noget, så får vi ret hurtigt en tak og besked om, at nu er det sendt, og vi kan følge med i, at det er på vej. Jeg tror, at fremtidens donorer har højere forventninger til serviceniveauet, end det de får i dag.