Pia Sandra Ernst fra Sex & Samfund

Hvornår fundraisede du første gang? 

“Jeg arbejdede halvandet år i fundraising-virksomheden Clothes Aid i England. Der skulle folk ikke donere penge, men tøj, sko og andre tekstiler. En del af overskuddet fra tøjsalget gik til forskellige velgørende organisationer. Jeg var ansvarlig for hjemmesiden, presse for udvalgte indsamlinger og tekst og billeder på indsamlingsmaterialer (bl.a. de poser, som blev puttet ind af døren til folk, som de kunne fylde med tøj). Tøjet blev solgt i Østeuropa, hvor der er store varehuse med tøj fra Vesten. Det er big business.”

Hvad giver dig energi i dit daglige arbejde?

“Når det hele bare spiller og går op i en højere enhed. Nogle af de bedste kampagner sker, når der er et godt samarbejde på tværs af teams og afdelinger i organisationen. Det er der, vi får det bedste resultat.”

Hvad skal til for, at det gode samarbejde på tværs af organisationen lykkes? 

“Det fungerer bedst, når fundraising-perspektivet er med fra starten. Hvis der opstår en kampagneidé et andet sted i organisationen, og man derefter prøver at klistre fundraising på, kan det blive svært.

Det er vigtigt, at der er klarhed om formålet med indsatsen, så der ikke opstår usikkerhed, om fundraising eller oplysning skal vægte højest. Det er vigtigt, at man tænker det sammen fra starten, så alt spiller sammen og peger i samme retning.”

Det er nemmere at tage udgangspunkt i noget, folk kan forholde sig til, end at ringe og fortælle om et problem, de aldrig har hørt om.

Hvad har du lært af at lave telemarketing-kampagner her under Corona-nedlukningen?

“Jeg er blevet bekræftet i effekten af at rykke på aktuelle begivenheder.

Vores arbejdsområde – seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder – er blevet ramt rigtig hårdt internationalt af Corona-pandemien. For piger og kvinder har lockdown betydet manglende adgang til rådgivning, prævention, sikre aborter og sikre fødsler, og i flere lande er LGBT+ personer blevet syndebukke. Mange tidligere fremskridt er gået tilbage, og det kommer til at koste mange liv. Men det har også givet nogle nye fundraisingmuligheder, for når man selv er påvirket af situationen, bliver problemet meget mere nært. Vi har mulighed for at starte en samtale om, hvordan man selv oplever det, og det giver en god anledning til at forklare, at sådan er det også for andre – det er faktisk endnu værre. Det er nemmere at tage udgangspunkt i noget, folk kan forholde sig til, end at ringe og fortælle om et problem, de aldrig har hørt om.

Vi har også haft flere møder med vores bureau, fordi det er blevet almindeligt at gøre det digitalt. Det har givet en bedre løbende monitorering og bedre samarbejde.”

Har du nogle gode råd til organisationer, der gerne vil i gang med at lave telemarketing?

“Find et godt bureau. Vi prøvede i en periode at have telemarketing inhouse. Det er meget ressourcekrævende, og når man skal starte op, kan det være en fordel at samarbejde med nogen, der har erfaring.

Man skal også være klar på at skærpe og forenkle sine problemstillinger og give lidt slip på kontrollen. Som NGO’er vil vi typisk gerne have alle nuancer med, men det kan man ikke nødvendigvis altid – og især ikke, når det er nogle andre, der skal formidle ens sag. Man kan ikke styre 100 procent, hvad phonerne siger, selvom man selvfølgelig kan have et godt samarbejde om manuskriptet og klæde dem godt på. Og man skal også være forberedt på, at der vil komme klager fra folk, som ikke kan lide at blive ringet op – og det er ikke farligt.

Det allervigtigste er dog: Fastholdelse, fastholdelse, fastholdelse. Sæt ressourcer af til fastholdelse! Det er vigtigt, at man ikke bare slipper dem, man har hvervet med telemarketing, men fortsætter den gode samtale – om det så er på mail, eller hvordan man vælger at gøre det.”

Er der en stor sejr, der står frem, når du kigger tilbage på din tid hos Sex & Samfund?

“Det, jeg umiddelbart kommer i tanke om, er de kampagner, hvor vi er lykkedes rigtig godt. Da Donald Trump blev indsat som præsident, kørte vi en kampagne, hvor man kunne tilkendegive sin modstand mod ham ved at støtte kampen mod hans ”mundkurvspolitik”. Den var der rigtig god respons på. Det fungerer rigtig godt, når man har en tydelig skurk, som folk er enige om er gal på den – lidt ligesom Corona er en fælles skurk.

I forbindelse med Pride kører vi for tredje år i år en kampagne, der hedder Kill Your Norms. Den handler om homofobisk sprogbrug, som gør, at LGBT+ personer føler sig forkerte og udenfor – og om de katastrofale konsekvenser, det kan have for individet. Nu bliver der desværre ikke noget optog i år, men kampagnen binder både events og det digitale sammen, og den performer også virkelig godt på telemarketing. Den rammer igen ned i noget, som folk kan genkende: Som ung oplever de fleste at føle sig anderledes og forkert på et eller andet tidspunkt. Når man kan få folk til at se, at hvis man så ovenikøbet føler sig udenfor, nedgjort og diskrimineret på grund af sin seksualitet eller kønsidentitet, så bliver det endnu værre – det kan folk relatere til, og det virker.”

Fastholdelse, fastholdelse, fastholdelse. Sæt ressourcer af til fastholdelse! Det er vigtigt, at man ikke bare slipper dem, man har hvervet med telemarketing, men fortsætter den gode samtale.

Hvilken organisation – foruden Sex & Samfund – synes du gør det fantastisk, og hvorfor?

“Jeg kan godt lide kampagner, der har lidt kant og er kreative. De første, jeg kommer til at tænke på, er Unicefs Fredagsslik-kampagne og Børns Vilkårs Børnekaffe. De fungerer rigtig godt, fordi de skiller sig ud og indeholder et gran af humor.

Når det kommer til at rykke på de aktuelle dagsordener, er Amnesty International og Mellemfolkeligt Samvirke rigtig gode. Amnesty har fx for nylig kørt kampagner om samtykkelovgivningen, og Mellemfolkeligt Samvirke har rykket på dagsordenen om skattely, som har forarget mange mennesker.”

Du arbejder frivilligt som journalist på Dansk Vegetarisk Forenings medlemsblad. Hvilken vegetarisk ret ville du servere for en indædt kødspiser?

“Lasagne. Man kan godt lave den med plantefars, men jeg kan bedst lide at bruge fx linser og revet gulerod og lave en bechamelsauce på plantefløde krydret godt med muskatnød. Det er også en god ret, hvis man lige skal have tømt køleskabet. Variationsmulighederne er uendelige.”

Hvordan vil du gerne selv betale dine medlemskaber og donationer? 

“Helt klart digitalt og så automatiseret som muligt. Når jeg først har taget beslutningen om, at jeg gerne vil støtte, så skal det være nemt, og hvis der er tale om fast støtte, så skal det bare køre, uden at jeg skal gøre noget. Til enkeltdonationer ville jeg typisk vælge MobilePay, men jeg har ikke prøvet det til faste aftaler. Der bruger jeg Betalingsservice.”

Vi som organisationer skal sørge for at følge med og forblive aktuelle. Det kræver, at vi følger med i, hvad der sker i samfundet, og hvad der præger dagsordenen.

Hvordan forestiller du dig fremtidens fundraising? Hvilke udfordringer og muligheder, tror du, vil få betydning? 

“Folk er blevet mere aktualitetsorienterede og har sjældnere én mærkesag, de går op i. De ældre har måske i højere grad tendens til at kaste deres kærlighed på én organisation, som de støtter i mange år, men især den yngre del af befolkningen er mindre loyale. Det kan være, at den tendens er noget, de unge holder fat i, som de selv bliver ældre, eller det kan være, de ændrer sig. Uanset hvad er det noget, vi bliver nødt til at have in mente som organisationer; at det er svært at finde dem, der støtter og bare bliver ved, med mindre man virkelig gør en indsats for at fastholde dem.

Den tendens, tror jeg, forstærkes af, at der bliver flere og flere betalingsmidler, hvor der er kortere vej til at stoppe en aftale. Man behøver ikke kontakte sin bank, men kan fx se og afmelde aftalen i en app.

Det gør, at vi som organisationer skal sørge for at følge med og forblive aktuelle. Det kræver, at vi følger med i, hvad der sker i samfundet, og hvad der præger dagsordenen.