Hvornår fundraisede du første gang?
”Mine tidligste minder med fundraising er fra landsindsamlinger, hvor jeg tit har været med mine forældre ude med raslebøssen. Det har været en helt grundlæggende del af min opdragelse, at der er mennesker i verden, der vokser op under nogle helt andre vilkår, end jeg gjorde.”
Mit første professionelle møde med fundraising var, da jeg under mine studier arbejdede hos Folkekirkens Nødhjælp. Her fik jeg ind under huden, hvad det vil sige at være en stor organisation med genbrugsbutikker og frivillige rundt i hele landet.”
Hvad giver dig energi i dit daglige arbejde?
”Jeg bliver motiveret af udfordringer, at få ting til at gå op i en højere enhed og få kolleger med om bord for at nå et fælles mål.
I vores arbejde med at få 8a-godkendelsen var der meget, der var helt nyt. Det var på den ene side en smule skræmmende, men også rigtig spændende. Det fandt jeg meget motivation i.”
Vil du fortælle lidt om, hvordan I i IMS lykkedes med at få 8a-godkendelsen i hus?
“Vi gik analytisk til værks og spurgte: Hvad kræver det? Det krævede først og fremmest at få hele maskineriet sat op. For to år siden kunne man ikke donere penge til IMS som privat bidragyder. Vi var meget bevidste om, hvor udfordringerne lå: Vi var ikke kendte, og vi er en international, engelsksproget organisation, som ikke tidligere havde kommunikeret på dansk.
Vi satsede benhårdt på det digitale, og i første omgang faldt det fuldstændig til jorden. Vi måtte løbende teste og justere. Hele det første år var vores indstilling, at vi stadig testede – og bare fordi noget ikke lige virkede i første omgang, så var det ikke givet, vi skulle droppe det helt.
Derudover kiggede vi også på det, vi allerede gjorde – særligt events og arrangementer – og hvordan vi kunne udbygge vores events med medlemshverning som et ekstra element. Håbet var, at prioriteringen af det digitale og events kunne understøtte hinanden. Den målsætning arbejder vi sådan set stadig med.
Jeg tror, at det, som for alvor gjorde en forskel, var at sparre med folk udefra, der har været i branchen i mange år – og at vi fik bestyrelsens godkendelse til at ansætte en medarbejder, som kunne sidde dedikeret med det her projekt. Det var helt afgørende at få Claudia (Pujol Rosenlund, red.) med om bord.”
Har jeres indsats for at blive §8a-godkendt kastet nogle positive sidegevinster af sig?
”Vi er blevet lidt mere kendte – det var vi nødt til at blive.
Vi støtter nogle mediepartnere ude i verden, som vi af sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan tale åbent om. Derfor har vi ikke været så synlige og folkelige hidtil. Det var en kæmpe øjenåbner for hele organisationen at turde åbne op.
En af de ting vi gjorde var, at vi var med til Kulturnatten for første gang i 2019. Der var en overvældende interesse med 650 besøgende og 43 nye medlemmer. Da vi havde været i gang i en time eller halvanden kom en af mine kolleger, som sidder i administrationsafdelingen, ned til mig med julelys i øjnene: ”Folk spørger og spørger”. Hun har arbejdet i huset i 15 år. Nogle af de kolleger, der har været her i mange år, fik en fornyet bekræftelse af, at det er vigtigt, det vi laver. Det var en stjernestund på den her rejse, og det har været en vild rejse som organisation.”
Det er også vigtigt at prioritere benhårdt. Det er 300 medlemmer, og det er 100 donationer – og så er den bare ikke længere.
Hvilke råd ville du give en organisation, som overvejer at gå efter §8a-godkendelsen?
“Jeg vil først og fremmest råde dem til at finde nogle dygtige allierede, som har mange års erfaring med digital fundraising, og til at sparre med andre, som de beundrer, og som er der, hvor de gerne vil hen.
Det er også vigtigt at prioritere benhårdt. Det er 300 medlemmer, og det er 100 donationer – og så er den bare ikke længere. Man kan ikke det hele og må nogle gange skære ind til benet og spørge: Giver det her medlemmer eller donationer?
Det er vanvittigt grænseoverskridende, men helt afgørende at turde spørge om donationer. Man må tænke fundraising ind alle steder lige fra publikationer til hjemmeside, events og arrangementer. Det skal blive en ny, indlejret del af ens arbejde også at give folk mulighed for at bidrage.”
Hvilke andre organisationer lader du dig inspirere af?
”Det er især nogle af de større, jeg kigger på. Det kan være Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp og Oxfam Ibis. Jeg synes, det er inspirerende, at de er gode til at tappe ind i aktuelle begivenheder og modige, når det kommer til at gå ind i aktuelle politiske dagsordener, der har en rød tråd til deres arbejde.
Plastic Change er også seje. De er ligesom os startet op relativt for nylig. Vi var lidt samme sted for to år siden, og det er fantastisk at følge, hvordan de udvikler sig.”
Hvad er afgørende for, at du selv vælger at støtte en organisation?
“Jeg tror, det afgørende er argumentet for at støtte sagen, og så kræver det, at jeg har kendskab til organisationen og tillid til, at det er kvalitet de leverer.”
En udfordring er også, at det digitale billede bliver fyldt med børn, der sulter. Det er afgørende med en differentiering, for ellers risikerer man, at folk bliver fuldstændig immune.
Hvilket betalingsmiddel foretrækker du til at betale dine medlemskaber og donationer?
“MobilePay er jo super nemt og bekvemt, og Betalingsservice synes jeg også fungerer rigtig godt. Fællesnævneren er, at jeg ikke skal bekymre mig om det. De ligger bare og arbejder for mig.”
Hvordan forestiller du dig fremtidens fundraising? Hvilke udfordringer og muligheder tror du vil få betydning?
“Det er nærmest en kliché, men der er ingen tvivl om, at det digitale er kommet for at blive. Der er både muligheder og udfordringer ved den digitale udvikling: Det bliver nemmere at donere, men hvad betyder det for tilknytningsgraden?
Vi kommer også til at kigge mere på, hvordan vi tapper ind i den aktuelle dagsorden og forbliver relevante. Nu er vi i IMS heldige med, at vi har en ret specifik sag, for en udfordring er også, at det digitale billede bliver fyldt med børn, der sulter. Det er afgørende med en differentiering, for ellers risikerer man, at folk bliver fuldstændig immune.”