Efter en spændende udvælgelsesproces har Evenues besluttet, at det er Folkekirkens Nødhjælp, der løber med nøglerne til Moltkes Palæ til februar 2025. Organisationen blev udvalgt blandt flere imponerende ansøgere og får nu muligheden for at afholde et stort velgørenhedsevent i de smukke lokaler på Dronningens Tværgade.
Et velgørenhedsevent i en unik venue
Evenues har stillet de storslåede lokaler i Moltkes Palæ til rådighed til et velgørende event. Palæet, der har været vært for både kongelige og købmænd i mere end 300 år, er den perfekte ramme for at kombinere historie, elegance og et godt formål.
OnlineFundraising-kunder har haft mulighed for at byde ind med deres bedste idéer til, hvordan de kunne bruge denne unikke chance til at skabe opmærksomhed og samle midler ind til deres sag. For at være i betragtning skulle ansøgerne præsentere et koncept, der både inspirerede og sikrede fundraising på mindst 250.000 kr. – alt imens Evenues ville tage sig af det praktiske med forplejning, personale og teknik.
Hvad kan vi forvente?
Selvom vi endnu ikke kan afsløre detaljerne, kan vi allerede nu sige, at Folkekirkens Nødhjælp har noget ganske særligt i støbeskeen. Det bliver en storslået aften, hvor de usynlige kriser i verden får spotlightet, og aftenen vil med sikkerhed give masser af stof til eftertanke.
Gik du glip af muligheden?
Hvis I ikke nåede at ansøge i år, får I højest sandsynligt muligheden næste år. Evenues har nemlig planer om, at eventet kun er det første i rækken! Så hold godt øje med vores nyhedsbrev, så du kan få besked, når vi åbner op for ansøgninger til næste års event.