5 genveje til flere donationer du kan bruge i dag

Det skal være let at donere online. Bliv kunde i din egen butik for en dag og check, om den benytter disse genveje til flere donationer.

Hos Fundraisingbureauet er vi selvfølgelig optagede af at lave en optimeret og mobilvenlig donationsformular, men det er ikke nok, hvis formularen alligevel sættes ind i en uklar kontekst. Derfor er det godt at revidere sine donationsmuligheder på hjemmesiden løbende. Her er 5 ting, du bør holde godt øje med.

1. Spørg om færre info

Jo flere informationer din donationsformular beder om, jo flere felter skal donoren udfylde – og jo højere bliver barrieren for at donere.

Gennemgå derfor felterne i din formular, og spørg dig selv for hver enkelt felt: Hvad ville din organisation gøre anderledes de næste seks måneder, hvis du ikke fik denne information? Hvis svaret ikke har en væsentlig betydning, så prøv at lade være med at spørge om denne information.

Husk at du altid kan lære donorerne bedre at kende, efter de har doneret – men hvis donationen aldrig sker, så starter samtalen aldrig.

2. Målret appellen til mobilbrugere

Hvor kommer din trafik fra? Hvis du som de fleste får over halvdelen af din trafik fra mobile besøgende, så skræddersy et seperat donationsforløb til dem. Det kan betale sig.

Vi ved nemlig, at de fleste mobile brugere er på farten, og vi kan ikke forvente, at en giver, der er i færd med at arbejde, stå af bussen eller skylle ud, tager sig tid til at forstå, hvorfor din organisation fortjener 200 kr. om måneden. De tager sig næppe heller tid til udfylde den omfattende formular, hvor de selv skal vælge, hvilket fadderskab de vil starte.

Lav i stedet en dedikeret side til mobile donationer. Lav for eksempel et mobilvenligt “pitch” midt i dine artikler:

“Hjælp os gøre mere af, hvad du lige har læst om. Giv 50 kr. med MobilePay. Det tager kun 10 sekunder.”

Efterfulgt af en MobilePay-knap.

3. Lav en dedikeret landingpage

Selvom din formular står snorlige, så kan den stadig være svær at finde, hvis den er sat ind på en helt almindelig side på din hjemmeside. Inden man på mobil har scrollet forbi:

  • Logo
  • Tagline
  • Topmenu
  • Stort, flot billede
  • Overskrift
  • Introtekst
  • zZzzZzzZ…
  • zZzzZzzZ…

… så er man måske allerede videre, før man når til formularen.

Ved i stedet at lave en dedikeret landingpage kan du kontrollere, hvilke elementer der løfter donationsflowet, og hvilke der står i vejen – helt uden at pille ved resten af hjemmesidens design og struktur.

Snak med din webansvarlige om at sætte sådan en landingpage op – eller kontakt Fundraisingbureauet.

4. Gør det let at finde donationsformularen

Hvor mange klik skal en donor bruge for at færdiggøre en donation hos jer, hvis de starter:

  • I en artikel/nyhed?
  • På forsiden?
  • På en underside?

Hvis det tager mere end to klik at komme til den primære formular og mere end to klik at færdiggøre betalingen, så er der rum til forbedring.

Det er vigtigt, at det ikke er uigennemskueligt, hvordan en donation sker. Og husk, at det sagtens kan være uigennemskueligt, selvom det står ganske fint beskrevet på siden. Hvis donationsmuligheden er gemt i en lang brødtekst, så er det så godt som usynligt for giveren.

Hvorfor? Jo, for brugernes våben imod alt for mange klik og alt for meget tekst på hjemmesider er at skimme, scrolle og skippe. Så de ser det simpelthen ikke.

Heldigvis er det et problem, der let kan løses:

  1. Lav en motorvej til den donationsmetode, du vægter højest (den vigtigste/bedst konverterende), således at man ved ét eller to klik kommer direkte til denne formular med betalingsmetoden forudvalgt. Giv så en “afkørselsmulighed” ved at linke til “andre måder at give”. På den måde kommer alle mulighederne ikke i vejen, og kræver ikke aktiv stillingtagen for de fleste.
  2. Sørg for klare appeller alle de relevante steder: I menuen, i brødteksterne, i pop-over. Nogle bliver nervøse for, at hele hjemmesiden bliver fyldt med “donationsreklamer”, og det er selvfølgelig ikke meningen. Men det er et problem, hvis man kan komme ind på hjemmesiden fra Facebook for at læse mere, og så skal scrolle og klikke sig rundt for at finde ud af, om I overhovedet har brug for penge.

5. Undgå at distrahere doner

En kunde fortæller en ekspedient, at hun gerne vil købe en vaskemaskine. Forestil dig så, at kunden, mens hun kigger på vaskemaskiner, hele tiden blev forstyrret af andre medarbejdere, der ville have hende til at teste den nye støvsuger og prøve den nye danskvandsmaskine med ekstra citrus. Hvad gør den gode ekspedient?

Den gode ekspedient vil naturligvis straks jage de andre medarbejdere væk, så det store salg ikke går i vasken.

Er du den gode ekspedient? Det kan du finde ud af ved at prøve at tænke på din hjemmeside på samme måde: Så snart en potentiel doner er i gang med at donere, så er resten af din hjemmesides tilbud blevet konkurrenter til giverens opmærksomhed. Sørg for at fjerne flest mulige distraherende elementer, herunder flest mulige:

  • Nyhedsbrevs-signups
  • Undersøgelser
  • Menuer
  • Nyhedsartikler
  • Links til sociale medier.

Opsummering

Tog du dig tid til at teste forløbet på din egen side? Ellers så er det nu, du skal gøre det. Har du brug for hjælp, så er du altid velkommen til at kontakte Fundraisingbureauet.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Hold dig opdateret

 Vil du have nyheder, inspiration og viden om digital fundraising direkte i din indbakke?
Så bliv en del af fundraisingholdet og modtag vores nyhedsbrev.
Du kan forvente nyt i indbakken en gang om måneden, og kan altid afmelde dig via link i mail. Vi målretter indholdet af nyhedsbrevet baseret på dit kundeforhold, email- og webadfærd og deltagelse i events. Læs mere i vores privatlivspolitik.

Hvor digitalt modne er I?

Hvilke løsninger bruger andre velgørende organisationer?
Det har vi undersøgt!

Få den digitale modenhedsanalyse og bliv klogere på, hvilke løsninger de andre bruger. Hvad udfordrer, når vi tager de digitale briller på?

Du tilmeldes samtidig vores nyhedsbrev, så du også fremover kan holde dig opdateret på de nyeste trends og tendenser inden for fundraising. 

Vi målretter indholdet af nyhedsbrevet baseret på dit kundeforhold, email- og webadfærd og deltagelse i events. Læs mere i vores
Privatlivspolitik